Nader fortæller om Trinpyramiden bygget af Farao Djoser (Joser/Zoser)


Trinpyramiden – også kaldet Zoser komplekset


Djoser´s gravmæle i det vestlige Memphis, måske allerede påbegyndt under Nebka, er det ældste monumentale stenbyggeri i Ægypten. Over den underjordiske kongegrav hæver sig et kunstigt bjerg, bestående af seks trin med skrå ydervægge (højde 60 m, grundflade 140 x 118 m), den såkaldte trinpyramide i Sakkara. Djoser byggede åbenbart sit store gravmæle over sine forgængeres gravanlæg. I de underjordiske magasiner fandt man stenfade fra stort set alle det 1. og 2. dynastis kongegrave. Graven er designet og foreslået af Djosers vesir Imhotep, der 2000 år efter blev ophøjet til guden Ptah, for sin arkitektur og medicinske gennembrud.

Farao Djoser lader den første af de Ægyptiske pyramider bygge i Sakkara omkring 2700 fvt. Han indleder dermed de monumentale gravmælers periode. Pyramiden består af 6 skrå trin og bliver derfor kaldt for “trinpyramiden”. Djosers gravkammer ligger ikke, som for eksempel i Kheopspyramiden, i selve stenbygningen, men i jorden dybt under pyramiden. Det er blevet plyndret af gravrøvere. Til byggeriet blev der anvendt store stenblokke, der sikrede bygningens stabilitet. Her blev der for første gang opstillet legemsstore statuer. Væggene var oprindeligt malede så de lignede træ. I alt er der over 402 rum.

Offergaver til guderne.
Et religiøst ritual fra det daglige liv i det gamle Ægypten.

Den gamle hovedstad Memphis og Zoser komplekset i Sakkara