Hej igen allesammen.

Så nåede vi til afslutningen på Ramadan og 30 dages faste.

Markeringen af ramadanens afslutning fejres med Eid al-fitr. 
Eid betyder “fest” eller “højtid” og fejres i 3 dage. 

Eid al-fitr har en masse traditioner ligesom vi har fortalt om under hele ramadan. 

En fast tradition er at Fastebrydningen starter med den traditionelle eid-bøn som muslimer mødes for at holde i moskeer eller på større pladser i det fri tidligt om morgenen. 

I år på grund af Covid-19 er eid-bønnen meget anderledes, da alle moskeer og større pladser er lukket.
Vi bad derfor den traditionelle bøn hjemme sammen med vores familie. 

Efterfølgende indtages det første måltid på dagen. Det første tidlige måltid i 30 dage.
Hjemmebagt småkager, cookies, kiks og te med mælk. 
Senere på dagen følger et traditionelt festmåltid.

For at også de fattige kan deltage i en eid-fest og give deres børn gaver, betaler muslimer i forbindelse med Eiden en særlig almisse kaldet zakat. 

Helligdagen er yderligere kendetegnet ved, at børnene får gaver & penge ligesom de kristne giver gaver & penge til deres børn til jul. 

Glad fest til alle herfra Cairo 🎉🎈

Vi ses!